Nyhed

ÅBNINGSTRÆF OG STUMPEMARKED D. 18.-19. maj 2019

Hjallerup Mekaniske Museum ÅBNINGSTRÆF OG STUMPEMARKED D. 18.-19. maj 2019 kl. 9 – 16. Så er det tid at minde om vores hyggelige åbningstræf, der traditionelt afholdes tredje weekend i maj. På markedspladsen i Hjallerup overfor museet kommer entusiaster og udstiller biler, traktorer, knallerter, stationære motorer, og andet spændende mekanik. På pladsen er der også stumpemarked samt loppemarked, hvor det er muligt at gøre en god handel. Til børnene vil der i år være hoppeborg. Lørdag kl. 13 vil der være traktor ringridning. Søndag er der indvejning til havetraktortræk kl. 10.30 og start på trækket senest kl. 12. Uddeling af pokaler til vinderne i de forskellige grupper. Der er ingen tilmelding til disse to arrangementer – man møder bare op. Der er fri éntre på markedspladsen. Vil man se de mange spændende mekaniske ting inde på museet, er prisen på entré denne weekend 40 kr. pr. person. Børn op til 11 år er gratis. Der er gode adgangsforhold til museet, cafeteriet og toiletter for såvel gående og personer i kørestol eller med barnevogn. Der er salg af diverse mad- og drikkevarer både på markedspladsen og i museets cafeteria, med mulighed for at sidde ned. Yderligere information og tilmelding til stumpemarked: Jan Svendsen tlf. 50 72 83 72 efter kl. 16 - eller mail jan@solvers.dk. Der er gratis kaffe og et rundstykke til kræmmerne og udstillerne indtil kl. 10.00. Der kan arrangeres plads til telt/campingvogn. Vel mødt!