Nyhed

Kongensbro 2021

Hej alle MTKJ medlemmer MTKJ-bestyrelsen har afholdt online møde, hvor der var mange punkter på dagsordenen, og det er meget normalt, når der startes op på et nyt år. Der blev drøftet arrangement i 2021 under MTKJ-regi og der savner vi flere små lokale arrangementer, hvor I kan samles under gældende regler. Husk at slå jeres arrangement op i Svinghjulet eller på vores hjemmeside, ellers kan I ikke bruge vores forsikringsaftale for MTKJ-medlemmer. Vi fik en snak om Kongensbrotræffet 2021, hvordan Covid-19 kunne påvirke afholdelse af træffet, og ud fra de informationer, som der er blevet sagt af regeringen de sidste par dage, blev det besluttet af MTKJ-bestyrelsen, at Kongensbrotræffet 2021 flyttes til den 4.-5. juni 2022, og det vil blive med samme tema, som der var planlagt til 2020 + 2021 (svenske traktorer og danske gødningsredskaber). Vi ved godt at der er 5 måneder til den planlagt dato i 2021, men vi skulle i gang med at bestille flere forskellige ting til træffet. Hvis vi reserverer noget nu, kan vi komme til at stå med en stor regning, hvis det bliver aflyst, og det tyder alt på i øjeblikket, at der ikke vil blive åbnet inden sommerferien. Generalforsamlingen 2020 (den 11. april 2021) vil nok også blive flyttet, det vil blive annonceret i næste Svinghjulet nr. 2. Med venlig hilsen Jørgen Frandsen - Formand MTKJ